Tiden går
hurtigt, og vi har allerede været på Vostrup i en måned. Det har været så
spændende, da alt er nyt, og fordi man hele tiden er på i forhold til at være
sammen med de andre elever og med sin værelseskammeret/værelseskammerater. Jeg
personligt har aldrig haft det bedre. På Vostrup kan jeg lave det jeg elsker
hele tiden, og jeg kan være sammen med andre, der elsker det ligeså meget som
jeg selv. – Og så er man er accepteret lige meget hvad.
Den første uge
startede med, at vi alle ankom om søndagen. Nervøse og spændte var vi vist
alle, og bange for at sige farvel til vores forældre og forlade alt det, vi var
vant til. Senere på ugen mødte vi vores kontaktgrupper og lærte hinanden at
kende. Vi fik et rigtigt godt sammenhold - også på trods af forskelligheder. I
opstartsugen lavede vi også et lille skuespil med vores bord-grupper, som vi
skulle vise til alle de andre. Det var svært og lidt grænseoverskridende, da
man ikke kendte folk så godt endnu. Det hårdeste i opstartsugen var cykelturen!
Puha det var lidt hårdt (men vi er jo heller ikke en idræts efterskole), men vi
blev rystet godt sammen.
Man vænner sig
hurtigt til rutinen, og efter noget tid begynder man at holde af de ting, man i
starten syntes var lidt irriterende - så som morgenmotion, morgenmad osv. Vi er
allerede ved at skabe vores interne jokes, nogle er begyndt at flirte og nogle
er blevet kærester.
Det hyggeligste
jeg ved er, når vi har fælles samling, og når vi sidder og spiller og synger
sammen, bare fordi vi har lyst. Det er det, der gør Vostrup så hyggelig.
-Lærke N.M
Jensen
