fredag den 5. december 2014

Kom jul, kom sne, kom gaver


Der bliver krammet lidt mere, cyklet lidt mindre, de store sweatre er for alvor kommet frem, mens hyggesokkerne virkelig også har fået sit comeback. 
Der dufter lidt mere af kanel og varm te, antallet af gåture i skoven er faldet drastisk og morgenmotion er bare lidt mere træls. 

Ja, det er blevet jul på Vostrup!

Julen er hjerternes, hyggens og kærlighedens tid og hvis der er tre egenskaber Vostrup i den grad besidder, må det være disse.  
Derfor bliver julen også fejret i stor stil. 

Selv i dansetimerne er de klassiske uptempo kunstnere skiftet ud med nissebanden, og gran og julehjerter pynter på hele skolen. 
I fællestimerne synger vi ikke de sædvanlige Beatles numre, men gynger istedet frem og tilbage til de gode, gamle juleklassikere, med et kæmpe smil på læben. 

Værelserne er pyntet hyggeligt op og nissehuerne er fundet frem igen. 

Alt er bare lidt hyggeligere og lidt sjovere. 
Vi gør gode, og mindre gode gerninger som nissevenner - den leg kører vi nemlig også her på Vostrup. 
Vi klipper og klistre og planlægger Vostrup's Lucia optog. 

Hver aften kl. 19:30, hiver vi dyner og puder frem og sætter os tæt sammen i den blå, for så er det tid til julekalender. Nok et af mine absolut favorittidspunkter på dagen for tiden. 
For apropos julekalender, så tror jeg vores alle sammens Pyrus, vil være den allerbedste til at beskrive julestemningen her på Vostrup;


"Når man er flere der har det rart på samme tid, det samme sted i ro og fred . Så mærker man en lille smule lykke, bare et lille stykke, ååh det er hygge"
- Alletiders jul


I næste uge går vi igang med holdugerne. 
Hold 3 er allerede i fuld gang med deres holdforestilling "De kyske og de tro". Det bliver en kæmpe fest, så snup telefonen, bestil en billet og så ses vi på Vostrup Efterskole, til et brag af en forestilling d. 17 og 18 december.


Værelse 32 går også max ind på julepynt

Der blev spist pebernødder i matematik



Vestjyllands største julestjerne - kun på Vostrup

De sødeste julenisser kom med elevtøj til os idag
Valgfaget teaterlab har om emnet hygge, og havde planlagt det hyggeligste juleshow til os allesammen, med historier og julemusik. 

Ægte Vostrup glæde


Juleklip på Græsgangen 

Bandet Eirene spillede en rigtig lækker koncert for os tirsdag





Vostrup Efterskole ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!



Skrevet af Sidsel Linea Olesen



fredag den 28. november 2014

Taxit, Engelsholm Højskole og teaterstykket "Medea Medea"

Onsdag d. 27 havde vi besøg af Taxit. Taxit er et rockband fra Skive, som lige pt. er på tour rundt på en masse efterskoler. Det var en vildt fed koncert, og da akustikken i vores teatersal var rigtig dårlig, bad Anders(forsangeren) os alle om at rejse os op og danse. Det var virkelig en fed oplevelse, og vi håber meget de kommer tilbage til Vostrup!

I sidste uge var der 2 arrangementer udefra. Engelsholm Højskole kom, og optrådte med musik som de selv havde lavet. Imens at der i baggrunden var levende billeder lavet af deres kreative VJ’s. (Video Jockeys)

Der kom også et teaterstykke, som hed ”Medea Medea”. Stykket om kvinden Medea gjorde brug af monologer og levende musik. Skræmmende og sjovt blev det dog, da der kom en kæmpe levende dukke ind på scenen. Den var et hit hos eleverne. Det var et spændende og anderledes teaterstykke, som vi alle sammen nød at se på.





Skrevet af: Emma Kylle, Simon Vang Aagaard og Nicolaj Bech Roesen


fredag den 14. november 2014

Forældreweekend, koncert med Røgsignal og mere

Hej alle sammen!

Undskyld for det manglende indlæg i sidste uge. Vi havde travlt med at gøre klar til vores forældeweekend, som blev afholdt sidste weekend.

Endnu engang har vi haft en uge med en masse dejlige og mindeværdige oplevelser. I sidste weekend var skolen fyldt op med vores forældre. De var her et døgn, hvor de fik lov til at opleve livet på vores efterskole. Vi startede ud fredag aften med en dejlig middag. Derefter skulle vores forældre prøve kræfter med noget af det, vi går og laver i hverdagen: Kor, teater og dans. Det endte ud med nogle sjove fremvisninger! Efter aftenkaffen var det vores tur til at vise dem, hvad vi arbejder med. Lørdag stod på forældresamtaler med vores kontaktlærere. I ventetiden havde vi lavet underholdning til forældrene i de forskellige klasser. Der var speeddating, kor, teaterlege, varulv-leg, digtskrivning og meget mere. Det hele sluttede af med forestillingen ”SLUT” af Drakomir (en teaterforening fra Ribe). Resten af weekenden, da forældrene var taget hjem, blev brugt på at slappe af.

Mandag aften var der koncert med Røgsignal+, et band kun med instrumenter og særligt for denne tour en forfatter. Musikken var varieret, selvom de brugte de samme instrumenter i alle sange. De sjove og anderledes titler på sange skabte forskellige billeder i hovedet, og oven i det sad forfatteren og skrev til. Ord som vi så på en storskærm. Forfatteren læste højt, og det drejede sangene 360 grader. De var helt vildt dygtige og fantastiske, og vi kan kun opfordre til at tjekke dem ud.

Torsdag aften havde vi Tommy Nielsen på besøg. Han skulle egentlig optræde med en monolog om Grækenland, men han endte i stedet med at lave stand-up, der handlede om os elever og lidt om ham selv.

Os elever, der er på hold 3, er så småt begyndt på vores holdforestilling. Det er den første holdforestilling på skolen fra vores årgang. Den skal vises den 17. og 18. december, så husk at sætte et kryds i kalenderen. Vi vil så gerne have, at I kommer og ser os. Der vil selvfølgelig komme flere informationer om forestillingen, når vi kommer tættere på.

Læs med igen i næste uge.






Skrevet af: Annie Grim Balsen

fredag den 31. oktober 2014

Musikkonservatoriet gav koncert!

Hej alle sammen!
I denne uge har vi lavet en masse spændende ting. Først fik vi besøg af nogle elever fra det Jyske Musikkonservatorium. De var ude og spille en koncert for os og fortælle os lidt om, hvordan det at gå der og hvordan man kommer ind. De spillede bl.a. noget Nordisk inspireret folkemusik. Det var mega spændende! Dernæst har to elever, Anne Mohr og Emma Kylle, stået for at vi fejrede Halloween med manér! Det lavede en aften med dans, teater og en gyserhistorie! Det var helt vildt godt!
Vi har også øvet en masse med superkors og fælleskors sange til forstanderskifte-receptionen idag. Så det ligger bare lige i skabet nu!

Husk at følg med igen næste fredag, hvor der kommer endnu et indlæg.

Skrevet af Andreas Ladegaard og Anne Fahl








fredag den 24. oktober 2014

Så kom vi endelig tilbage til Vostrup.

Spændingen begyndte at bygge sig mere og mere op indeni op til, at vi skulle tilbage på skolen. Det har været for længe siden, vi har set hinanden. Også selvom nogle af os så hinanden i ferien. Det er ikke helt det samme at være hjemme mere.

Vi sparkede efterårsferien i gang med en fantastisk elevfest. Jeg sidder selv i festudvalget, og vi (specielt) havde ventet på den dag længe, efter lidt over en måneds forberedelse. Vi var så glædeligt overrasket af et fantastisk elevhold, der respekterede de regler, vi havde sat og passede på hinanden, så alle fik en god fest. Vi havde også super gode forældre, der bakkede op omkring festen, og som kom med god feedback efter festen.

Men nu er vi tilbage. Og det er en fantastisk følelse. At høre alle fortælle om deres ferier og snakke om alt det, der ikke var blevet snakket om efter festen. Det er sjældent, at man faktisk glæder sig til at komme i gang med skemaet igen, men alle er rigtig klar på at komme i gang med den næste periode.

Nu er vi på vej tilbage til de gamle vaner, med morgentur og lange dage. Det er dejligt at mærke Vostrup energien igen og komme tilbage på værelset, som føles mere som mit, end det jeg har tilbage i Aarhus. Man kan mærke den entusiasme, som stadig er der efter næsten en uge. Det har været dejligt at komme tilbage til de dejlige lærere og starte undervisningen igen. Jeg er blevet afhængig af den følelse, at glæde sig til undervisning. Den følelse kan man bare ikke få nok af.

Alle billederne fra vores første elevfest kan ses på Sky Sounds Facebookside. Klik her for at se dem.









Skrevet af Siv Fisker 

Pst! Gå ikke glip af næste indlæg på fredag.


fredag den 10. oktober 2014

Vostrup er fedt!


Hej alle sammen!
Nu har vi på Vostrup Efterskole, afsluttet to helt fantastiske uger med fire mega fede forestillinger! Det har været så fedt, at opleve alle elever gå så meget op i et fælles projekt, og gøre det til noget helt unikt. Vostrupånden har virkelig været over os hele vejen, selv når det har været lidt kaos. 
Vi kom frem til en så fantastisk forestilling sammen, og det har virkelig styrket vores sammenhold og fællesskab! Det er virkelig eventyrligt at få lov til at opleve, så meget glæde og kærlighed på et sted! <3 
Nu ser vi frem til en forhåbentlig fantastisk første elevfest, og derefter en lille efterårsferie, for så at starte op på en nogenlunde normal skoleuge. 
Så husk at følge med om 2 uger, hvor vi skriver et nyt blogindlæg.

Skrevet af Anne Fahl og Andreas Ladegaard




fredag den 3. oktober 2014

Stort projekt og en veloverstået Efterskolernes Dag

I den foregående weekend har vi haft blive-weekend og Efterskolerne Dag, hvilket var en fornøjelse. Til Efterskolernes Dag havde vi bl.a. ’levende pile’, der spillede teater ved vejen og dermed guidede de besøgende ind på skolen. Vi havde også workshops, der viste, hvad vores forskellige valgfag går ud på. Vi havde selvfølgelig også en masse søde besøgende – nogle endda kommende elever. Dagen var derfor rigtig god og lige som vi alle havde ønsket!

De levende pile
















Næste gang, dørene slås op her på Vostrup Efterskole, er, når vi skal vise årets første forestilling, ”Bim Bam Busse”. Forestillingen er en nyfortolkning af ”Bennys badekar” og handler om Benny, der flygter fra virkeligheden – med hjælp fra en haletudse og et badekar – ned i havets eventyrlige dyb. ”Bim Bam Busse” er en god blanding af teater, musik og dans, hvor sangene fra "Bennys Badekar" får følgeskab af både rock- og kabaretmusik, mens dybhavets magi tegnes med både UV-lys og videoprojektioner.

Vi er lige nu midt i forløbet og har stort set alle scener på plads. Energien bruges derfor primært på at tilføje detaljer og gøre rekvisitterne færdige, så vi er klar til at sætte scenerne sammen på mandag. Midt i næste uge har vi tilføjet alle detaljer og gjort scene-setuppet færdigt. Vi vil derfor gerne invitere alle til at se forestillingen og dykke med ned i Bennys badekar:

ONSDAG D. 8. OKT. KL. 20:00 
OG TORSDAG D. 9. OKT. KL. 20:00. 

Billetbestilling sker på tlf.: 9737 4188 i kontortiden 8:30 – 13:30 (Voksne kr. 40,- og børn kr. 20,-)

Plakaten

Prøve på en scene






Jeg vil lige tilføje en personlig kommentar her til sidst i indlægget, der omhandler det at have stort projekt: Det at skulle lave en forestilling sammen hele skolen er intet mindre end fantastisk! Jeg er helt vild med tanken om, at hver og en af os er en del af projektet – på hver vores måde. Vi er en del af et fællesskab og uden hinanden vil intet være optimalt. Vi øver i små grupper, men er alligevel afhængige af hinanden, så det bliver en vellykket og succesfuld forestilling. Dét synes jeg, er en vidunderlig tanke.

Mit budskab er, at fællesskab er unikt, stort projekt er unikt - Vostrup er unikt!

Skrevet af Cecilie Sindvald Østergaard

Pst! Husk der kommer nyt indlæg næste fredag.


fredag den 26. september 2014

Besøg af Christian Gade Bjerrum + Efterskolernes Dag

I onsdags fik eleverne på Vostrup Efterskole besøg af Christian Gade Bjerrum. Han opførte monologen ”FAR” – En monolog om et far-søn forhold når den ene er kræftramt. Den seriøse fortælling blev dog også afbrudt af ham selv, som besluttede sig at få os alle med på yoga. Emnet var meget barsk, så det var godt med nogle pauser indeni.

Christian havde sin barndomsveninde, Alice Carreri
 med til at lave stemningsmusik.
Udover det, så nærmer Efterskolernes Dag sig jo. Vi nyder alle sammen at gå på skolen, og vi kan ikke andet end at anbefale det til alle som interesserer sig enten for musik eller teater. Vi glæder os til at se alle som møder op på søndag, den 28. september på Vostrup Efterskole. ;)


Skrevet af Simon Vang Aagaard og Nicolaj Bech Roesen

Pst! Husk at besøg siden næste fredag, hvor et nyt indlæg vil blive lagt op.



fredag den 19. september 2014

Nyt fra Vostrup

Hej alle sammen! I dette opslag vil vi bare lige opdatere jer lidt om hvad vi har lavet i løbet af den sidste uge. Det har været en meget normal uge, udover at vi har været ude og se sort sol på Skjern enge. Det er en masse stære som flyver i flok og danner formationer foran solen.















Vi er også rigtigt godt igang med at pynte op til Efterskolernes Dag, hvor vi skal sige 'Hej' til alle de kommende elever, og vi håber selvfølgelig at se dig til lækker kage og en god kop kaffe :)

Skrevet af Anne Fahl

Pst! Husk der kommer nyt indlæg næste fredag. - Og husk at kigge under siden "Mad på Vostrup", hvor vi hver uge viser billeder af den lækre mad vi får her på Efterskolen.


fredag den 12. september 2014

Starten på Vostrup efterskole

Idag skal det handle om noget af det, som jeg og 64 andre elever har befundet os i de sidste par uger – Starten på Vostrup efterskole.
Første skoledag d. 17 august føles som måneder væk, selvom vi ikke engang har gået her i 4 uger.   Der er ikke rigtig nogen af os, der kan få hovedet omkring, at vi ikke har gået her længere, for det føles virkelig sådan.
Tiden har ikke gået langsomt, fordi vi har kedet os åndssvagt meget – tværtimod.
Her på Vostrup sker der mere på én enkelt dag, end der derhjemme gjorde på en hel uge. Både for dig som menneske, hvad man når af aktiviteter og ikke mindst dit forhold til alle de andre.
Vi har haft dejlige introuger, hvor vi er kommet tæt på hinanden, lærerne, skolen og K-grupperne.

Første skoledag var både virkelig underlig og helt fantastisk. Langt mindre akavet end jeg havde regnet med dog.
Der blev pakket ud, hilst og uddelt en pokkers masse praktisk info.
Afskeden med forældrene på parkeringspladsen var lidt et af de øjeblikke, man ville markere med knappenåle på et kort over livet. En milepæl. Vi vinkede farvel til alt det gamle og vante og vendte os derefter om for, alene, at gå ind på Vostrup efterskole og starte et helt nyt kapitel.

De første sider i kapitlet må siges at være yderst gode.
Jeg må engang imellem knibe mig selv i armen og tænke om det nu kan være rigtigt, at jeg får lov at bo her et helt år med disse skønne mennesker og lave lige det jeg allerbedst kan lide – men den er god nok.

Hverdagen og Vostrup-magien har for alvor meldt sig nu.
Vostrup-magi er en af de ting man ikke kan sætte ord på, men det er en blanding af hygge, kreativitet, fantastiske mennesker, grin, interne jokes og musik i alle krogene, og så den ekstra ting som bare ikke kan beskrives, men bare skal opleves.

En af mine veninder græd her den anden dag af bare lykke, for som hun selv udtrykte, aldrig har følt sig så hjemme og så accepteret før og der er kun gået 3 uger!
Så ja, Vostrup er himmelsk allerede og at starten her har været fantastisk.

Vostrup er kreativitet, Vostrup er kærlighed, Vostrup er hjem. 







Pst! Husk at følg med næste fredag, hvor et nyt indlæg vil blive smidt ud

Skrevet af Sidsel Linea Olesen

fredag den 5. september 2014

Fuckr med dn hjrne

Jan Hellesø optrådte onsdag den 3.september 2014 i Vostrup Teater- og Musikhus. Alle efterskolens elever var med som publikum. En af Hellesøs indslag var at hypnotisere en udvalgt person fra publikum, og den person der blev udvalgt, var Cecilie, der er elev på skolen. Vi har efterfølgende snakket med Cecilie, som har beskrevet oplevelsen således:

"Det var en mærkelig, men god oplevelse, jeg vidste slet ikke, at jeg var under hypnose, indtil jeg vågnede, og fik det forklaret. Under hypnosen tænkte jeg ikke rigtigt på noget, det var som om alle knogler og muskler i min overkrop var forsvundet. Det var mærkeligt at overgive min krop og mine tanker til en anden person, men alt i alt en rigtig sjov og god oplevelse”


Hypnosen gik ud på at få Cecilie til at falde i søvn for derefter at vågne grinende op igen.

Cecilie i hypnose


Andre fotos fra Hellesøs show