mandag den 23. februar 2015

Hjemme igen


Refleksvestene virker efterhånden overflødige; Det er blevet lysere, og vi kan nu se hinanden og Vostrups vindmølle, når vi bevæger os ud på den 3 kilometer lange gåtur, hver morgen.

Vi er tilbage!



Vi er tilbage i den faste Vostrup hverdag, som vi kender og elsker.
Hvis jeg selv skal sige det, var vinterferien alt for lang og det er fantastisk, endelig at komme hjem igen.

Det er blevet varmere og lysere, og solens stråler rammer vores smukke dansesal.
Bedst som man troede det ikke kunne blive bedre, kommer vi tilbage til vores skønne efterskole, som er endnu mere fyldt med kærlighed, hygge og kreativitet end før ferien.

Vi har gang i rigtig mange projekter, og tiden bliver bestemt ikke spildt.
Vi er så småt i de forskellige valgfag, begyndt at øve til Vostrup On Tour, vores show som vi blandt andet optræder med på Tobakken i Esbjerg og senere Italien – men alt dette kommer i til at høre meget mere om, når vi nærmer os.

Hold 1 er også i fuld gang med forberedelserne til deres holdforestilling, som vi anbefaler hver og én, til at komme ind og se onsdag d.18. eller torsdag d.19. marts. Det bliver en kæmpe fest!

Sidste uge var, udover glæden ved at se hinanden og de gule vægge igen, præget af en masse spændende aktiviteter.
Vi havde blandt andet besøg af Martin Petersen, som er en af Danmarks bedste hypnotisør.
Han fortryllede og forbløffede os med hans underholdnings og hypnose show; Magicmind.





Vi fik æren af, at få stillet Martin et par spørgsmål til bloggen. Dem kan i læse nederst på siden.

 Vi så fredag forestillingen ”Forever”. Det var en fortælling om 4 drenges liv, fortalt en én enkelt skuespiller og én musiker.
Det var en fantastisk og bevægende forestilling, og vi var alle sammen meget imponeret og rørte.

Udover det, sluttede vi ugen af med et brag – elevfest!
Denne gang var temaet den obligatoriske idrætsefterskole fest – Rave party.

Jaja, vi ved godt, at vi er en kreativ efterskole, og burde sidde med bare tæer og en akustisk guitar rundt om et lejrbål, og det gør vi også, men hold nu op, det var en fed fest!







Hvis i vil se flere billeder fra vores elevfest, kan i klikke ind på Mobildiskoteks Skysound Facebookside. 



INTERVIEW


Er det noget andet at optræde Live end på fx TV?

- Ja helt klart, det er mere spændende og der kommer automatisk også en større risiko.

Var der noget, der overraskede dig her i aften?

- Flere ting faktisk. Stemningen var virkelig god, og så oplevede jeg noget modspil i form af et forsøg på en elev.

Kan du se på folk, om de er let at manipulere med?

- Ja fx når vi to står og snakker her (*Martin knipser med fingrene, og kigger mig i øjnene, imens nogen piger ved siden af får fokus på hans fingre*) kan jeg se, at de her piger (*peger på pigerne*) er rigtig lette at manipulere med.

Kan du bruge dine tricks i din hverdag?

- Haha, ja ikke engang mine børn kan lyve for mig.


Skrevet af Sidsel Linea Olesen, Interview Inge Agerholm Thorup





Ingen kommentarer:

Send en kommentar