torsdag den 7. maj 2015

Vostrup On Tour

Vostrup On Tour er det show, der hvert år bliver optrådt, og som i navnet indgår, bliver turneret med. I år havde vi tre dage i streg, hvor vi skulle optræde med det show, vi havde fået strikket sammen. 

Mandag d. 13. april optrådte vi på vores hjemmebane i Vostrup. Tirsdag d. 14. april optrådte vi traditionen tro på Tobakken i Esbjerg sammen med MGK-Esbjerg, og onsdag d. 15. april havde vi fornøjelsen af at optræde til SuperBrugsens generalforsamling i Skjern. 

Den 19. april skete så det, vi alle havde set meget frem til, nemlig vores årlige tur til Italien, hvor vi hvert år besøger vores venskabsby Amandola. 

En fast tradition er også, at vi hvert år optræder med Vostrup On Tour midt på gaden i centrum af Amandola. I år var vi de første til at opføre det et andet sted, hvilket var i et åbent tempel. Borgmesteren i byen var så begejstret for vores show, at han spurgte, om vi ville opføre det endnu en gang to dage efter i centrum ligesom alle de andre år. Idet blev vi også den første årgang til at opføre showet to gange, to forskellige steder i Amandola. 

At opføre Vostrup On Tour er den fedeste oplevelse nogensinde. Vi får lov til at vise, hvad vi beskæftiger os med i dagligdagen, vi viser hvilke fag vi har på skolen i ét stort show, vi får lov til at komme ud med vores show og opføre det til arrangementer i andre byer. Og som en bonus får vi lov til at komme hele vejen til Italien med vores show, og opleve hvordan italienerne tager imod det og hvad de syntes om det. 

Sidst, men ikke mindst, er det et show i slutningen af året, som alle står sammen om at bygge op, øve og opføre. Sådan gjorde vi også i starten af året, hvor vi opførte Bim Bam Busse som vores store projekt. 

Det er både en dejlig og en trist følelse. Den dejlige følelse ved, at vi har haft en fantastisk år, med helt igennem fantastiske mennesker, som vi hver især har boet side om side med i et helt år. Alligevel føles det som om, vi har kendt hinanden hele livet. Det er noget, vi aldrig glemmer. 

Den triste følelse kommer af, at vi ved, at vi er ved vejs ende, og at vi ikke kommer til at se hinanden hver dag, som vi nu er så vant til. At alle de ting man kunne gøre i løbet af skoledagen og efter skoletid ikke er muligt længere. At man ikke længere får et kram af alle, inden man går i seng. 

Men en ting er helt sikkert. Begge følelser ligger i det, at vi startede året sammen, og at vi slutter året sammen.

- Skrevet af Kristian Plaugborg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar