torsdag den 25. juni 2015

Et farvel til boblen

Det har været forbudt emne hele året. Som Voldemort i Harry Potter - bare værre.
Vi har alle sammen været i en lille boble, en boble dannet af Vostrup, fuld af lykke, kærlighed og fællesskab. Så sikre som vi var på, at lige præcis denne slags boble, er den bedste man overhovedet kunne få, lige så sikre har vi været på, at denne boble skulle vi være i altid. 
Bordet i daglestuen er fyldt med bøger. Bøger fyldt med ord. Ord fyldt med minder. Vi kan ikke løbe fra det længere, tiden render ud og vores tid på Vostrup Efterskole, er snart forbi.
Med ordende, "Det der fyldes allermest, er tanken om at vi ikke mere skal ses", kom en kæmpe stor, ond, sort nål og sprang en masse bobler. Ikke dem alle, nogen venter den med, men en del. Da boblen sprængtes, stod man lige pludselig skrøbelig og tilbage. Tilbage med en følelse af, at ens hjem og ens familie, nu bliver taget fra en. En følelse af, at tiden render ud og vi snart skal sige det sværeste farvel, vi nogensinde har sagt. Et farvel til de mennesker, der har rørt og ramt os mest. De mennesker du har grint, grædt, leget og svedt sammen med. Den scene der har givet dig flere udfordringer og succesoplevelser, end vi har kunne forestille os. De lærere der har lært os mest, også om os selv og den skole, der har givet os det bedste år, vi nogensinde kunne ønske os.
Som smukke Kylle skriver;
"Det er skræmmende at tænke på, at jeg skal få en hverdag til at fungere uden jer. Skræmmende at når jeg får brug for et kram, kan jeg ikke bare gå udenfor døren og omfavne den første person der går forbi. Skræmmende at når jeg ligesom i aften er rigtig trist, er I der ikke til at trøste mig."

Vostrup har givet mig mod på livets udfordringer. Vostrup har ladet mig stå på den store scene og spille mit hjerte ud. Vostrup har givet mig følelsen af at passe ind, at blive accepteret, i en stor mEængde af mennesker. Følelsen af fællesskab. Vostrup har lært mig, at tro på mig selv, minde ideer og på andre. Som en af mine venner sagde idag. "Nogen gange, skal man bare springe ud i det" Og på Vostrup springer vi. Vi springer ud i frit fald, for vi er altid sikre på, at der er en til at gribe os, hvis vi er ved at lande forkert. 

Det siler ned udenfor, jeg tænker tilbage på det bedste år af mit liv og jeg er helt sikker på, at et sted i kroppen, gemmer vi den boble. Og når vi engang bliver bange og livet føles uoverskueligt, kan vi finde den boble frem og huske tilbage på tiden på Vostrup. Blive fyldt med en varm følelse af tryghed og en følelse af, at være elsket og accepteret. Og der, i den lille boble, vil alt være okay igen








Idag er de sidste skridt på Vostrup ved at være taget. 

Det er d. 27 Juni og vores Vostrup eventyr slutter idag.
Om 6 timer er vi på vej ud af Vostrups landevej og vores adresse er ikke mere på Tarmvej 73.
Men nu er det nu. Det var det. Vores eventyr er kun et par timer fra at slutte og nu skal vi tilbage og ud af boblen. 

Som en sagde igår; "Vi har fået vores vinger, og skal flyve fra reden"


Tak Vostrup, for et helt fantastisk år. Vi kommer snart tilbage 


- En gang Vostrup, altid Vostrup



Skrevet af Sidsel Linea Olesen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar