Advarsel

Min første dag på Vostrup var noget rod. Min første dag på Vostrup var skræmmende. Min første dag på Vostrup var ikke som jeg havde forventet.

Mine forventninger sagde, at det ville blive et fedt år, det bedste år i mit liv. Det havde mine venner og bekendte nemlig fortalt mig. Jeg har derfor lovet mig selv, kære læser, at jeg, som ven eller bekendt, vil sige fra, at den første uge stinker. Den første uge er hård, stressende, deprimerende, nej, ikke deprimerende.

Du må ikke misforstå, jeg elsker Vostrup efterskole, som om du ikke har hørt det en million gange. Men det er meget vigtigt at være beredt på at møde op i kampuniform. Den første uge er en krigszone. Man får en trang  til at finde sammen med en, hvem som helst, og knytte livbevarende bånd på første dag. Dog står alle tilbage med en følelse af, at man selv ikke fungerer  godt med nogen. Vi skjuler det bare, for udenpå ser det ud som om alle har der herregodt.

Men efter en uge iført kampuniform vil du føle dig tryg ved at strippe den af dig og iføre dig festtøj.

Måske tager det to uger, tre eller fire. Det er også okay.

I  vores bagage  fra folkeskolen har vi et hierarki. Det falder os naturligt at gruppere folk, fordi det er sådan du overlever i folkeskolen. Men på en efterskole forsvinder dette hierarki automatisk, fordi omstændighederne er fuldstændig anderledes. I starten vil man gerne forholde sig til hierarkiet, for det er det, man kender og derfor det, man føler sig tryg ved. Men når man pludselig føler, at man ikke har behov for hierarkiet mere, så får man sgu et fedt år!

-Katrin Joesen