Nu er det nok.

Det er koldt udenfor og folks næser hænger med mere frosset snot, end det burde være muligt. Tilbage efter juleferien og wow, jeg savner bare at være sammen med mine vostrupere, på denne der måde man kun kan være sammen på her. En måde der minder mig lidt om en kæmpe klump nylavet karamel. Da jeg nævnte mit savn her den anden dag, kom fastelavn hurtigere end nogen sinde. For små projekter runger i hjørnerne , efterskolernes aften ramte os og jeg tror aldrig jeg har været mere stolt af vores skole. Der var bare så mange ting der ramte en den aften, ting som at sidde ude på et varmt badeværelses gulv og læse replikker, eller gå en god morgentur hvor man får kastet sne efter sig af sin forstander. Alt dette kunne jeg dele med jer der kom den aften, og det var fuldstændig fortryllende! Lige nu lægger jeg under min dyne og tænker tilbage på alle de ting jeg bare manglede i min juleferie, og de er her nu. Så sent som i går aftes tog vores lærer os ind i den blå hvor vi alle sammen skulle lege hippier og lægge oven på vores dyner imens noget beroligende musik fik os helt i zen. Alt dette er i min hverdag, og jeg forstår stadig ikke at det kan være muligt! Vi stopper vores næser med servietter, hele tiden men det er os fuldkommen ligemeget. Jeg kan ikke få nok. Tak fordi jeg måtte dele alt dette med dig, husk de små ting. De er bedre end de store! - Anne Mohr