fredag den 26. februar 2016

En gang et Vos-barn, altid et Vos-barn

Så er vi tilbage efter ferien – og der er gang i den.
Lige inden ferien havde hold 1 deres holdforestilling, mens hold 2 gjorde sig klar til sin egen, som er om få uger. Mindemiddagen var fantastisk og vi er alle meget stolte over resultatet. Marie Louise, vores teaterlærer, havde allerede sidste år udtalt sig, at dette års holdforestilling skulle starte med en kiste og at publikum skulle græde. Begge dele lykkedes.
I går blev der så samlet op på det hele. Jeg selv havde køkkentjans og kunne derfor ikke deltage i det. Dog har jeg fået det samme af vide af alle – der blev hygget nede i tv-stuen og snakket om hvor hårde de to uge var og hvordan folks pli havde været, men at det betalte sig.

Tirsdag d. 23. februar var Vostrup en lille smule mere magisk end normalt. Der var nemlig magisk mash-up. To fantastiske tryllekunstnere kom for at vise hvad de kunne. Der var alt lige fra en hel flaske vodka der røg ned i tre mundfulde, til ringe der blev slugt og hevet ud af navlen og diverse korttricks & scorereplikker.
Tilskuerne var fascinerede, både elever og udefra kommende.

I går aftes fik vi igen besøg udefra. Limfjordsteateret er nemlig på tour med en forestilling. ”Slemmer dreng” kom til Vostrup og endnu engang måtte folk finde lommetørklæderne frem, for at tører tårerne væk. Jeg selv var en af dem. Slemmer dreng er en meget alvorlig forestilling, som man kan sige på mange måder handler om psykisk og fysik terror på børn, og hvordan det påvirker dem.
Efter forestillingen var de så venlige at komme frem på scenen og besvare mulige spørgsmål. Sikke en samtale som der blev etableret her på Vostrup. Personligt fik jeg ikke stillet et eneste spørgsmål, fordi jeg stadigvæk var fanget i det hele. Forestillingen, følelserne man selv kommer til at sidde med, magien – som både er vidunderligt smuk og forfærdelig grusom på en gang, helt ubeskrivelig.

Nu er skolen ved at blive gjort klar til noget helt andet, som også bliver fantastisk! Gammel elev weekend. I morgen lukker vi dørene op for de gamle elever, som altid vil være et Vos-barn. Én gang et vos-barn, altid et vos-barn.

- Nicoline Smidt


Ingen kommentarer:

Send en kommentar