Holduger, hold 1

To hårde uger, med massere af boldspil og gennemspilninger. Hold nu fast der var smæk på! Vi farrede alle rundt med hovederne under armene og håbede at vi så hele scenen fra alle vinkler. Det var hårdt, og jeg tror ikke at vi vidste, hvad vi lavede halvdelen af tiden. Den første uge var et rent kaos med forberedelser og samarbejdsøvelser. Jeg ved alle var mega trætte i løbet af weekendens slutning, folk var ved at brække sig over forestillingen, karakterene, jokes om onkler og helsedrik. Men der skete et eller andet helt særligt da der kom publikum på, onsdag morgen. Det var som om det gik op for os alle sammen, at alt det hårde arbejde gav pote. Vi stod omme bagved og lagde makeup, jeg var kridhvid i ansigtet. Der blev taget fotos, og det var den første gang på over en uge, at energien havde nået max. Vi gik alle ud på scenen og sparkede røv. Jeg er mega stolt over den forestilling vi fik skabt, det var virkelig det hele værd! Jeg husker vi passede på hinanden og støttede mere op om hele projektet end nogensinde før.
Jeg har lært folk at kende på helt nye måder, vores hold er rent faktisk et hold nu. Den sidste forestilling var trist, men også lidt en befrielse. En erkendelse på at vi klarede det, og fik meget mere med end det først så ud til. Jeg savner det nu. Tak til hele hold 1 for at give mig, et publikum og sikkert en massere lærende en fantastisk begyndelse. - Anne Mohr