søndag den 17. april 2016

Et lille pip fra syden

"Det er et roligt folk, der bare tager det hele dag for dag. Og man slapper af når man er her"
 - Nicolaj Svingholm

"Det er nogle dejlige, imødekommende mennesker der er her - rolige"
- Marry Christensen

Det er to kommentarer fra elever der for første gang er i Amandola, Italien, Turen er for nogle et gensyn og for andre noget helt nyt og vældig betagende. Det er også noget nyt for mig selv, og ligesom de andre er helt solgt!
Andetårselev Charlotte Vejle har udtalt sig:
"Det er mærkeligt og fantastisk på samme tid at være tilbage. Man har tanker og minder om steder og mennesker, som pludseligt ændre sig. Det er nogle helt andre man skal dele oplevelserne med, og ved at det er nye mennesker er det også nogle helt andre oplevelser"

Vi har været på skolebesøg og vise nogle små dele af vores tour show - små smagsprøver. Både på det som svare til high school og på junior skolen var folk imødekommende og smilede fra det ene øre til det andet. Byen har sågar Dannebrog hængende mange steder. Det første sted vi så det ved, var ved Caffé Belli - vores så og sige mødested. Jeg tror størstedelen af folks penge går til den og så til et lille pizzasted, som der ligger næsten lige ved siden af.

Dagene er lange, varme og fulde af nye indtryk. Lige her i fredags skulle vi vise vores fulde tour-show. Og torsdag vandrede vi på et bjerg, med en lille kirke oppe på toppen. I dag var det så en ny vandretur, og folk er trætte - også dem som af den ene eller anden årsag ikke kunne komme ud på turen, men sad ved en lille tegnestation ved turens ende.
I går skulle vi ud til Adriaterhavet. Omtrændt halvdelen af skolen er blevet solbrændt på enten en lille del eller som mig selv en større del.
Jeg kunne blive ved med ting og oplevelser her nede fra syden, men jeg vil ud og nyde de 27 grader vi har i dag. Ciao!
- Nicoline Smidt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar