fredag den 4. december 2015

Den 1. december

Det har været en af de bedste dage i lang tid. Vi blev godt nok fortalt, at vi skulle ud at gå i den kolde december luft, hvilket ikke var så skønt. - Men for enden af morgenmotions-ruten ventede der os en overraskelse: Pebernødder. Og da vi så kom tilbage til skolen stod forstanderen og dansede mens han delte kakao ud - Klædt ud som julemor.

Vi, eleverne fra Teaterlab., fik også glæden af at se TEATER MY optræde igen med forestillingen "JEG KAN HUSKE ALTING". Hele skolen havde set forestillingen sammen aftenen før som godnathistorie - og iført nattøj, men den var stadig ligeså betagende som første gang. Og denne gang var der små børn, der så med. De lyttede opmærksomt hele forestillingen igennem. My's magiske seng var også noget for sig selv. Sådan en gad jeg godt have.

Skrevet af: Sissal Matras

Ingen kommentarer:

Send en kommentar